Colusseum

Colusseum
Colosseum (latin), "det kolossale", italiensk Coliseo, det almindelige navn for det flaviske amfiteater, anlagt af Kejser Vespasian på et lavt, oprindelig sumpet sted (i Nero's "gyldne Hus"), lidt sydøst for Forum, fuldendt af Kejser Titus og indviet af ham år 80 e.Kr. med lege, der varede 100 Dage, og hvortil medgik 5.000 vilde dyr. Da Colusseum lå nær Roms midte og rummede cirka 45.000 tilskuere, blev det stedet for storslåede fester og et yndlingsopholdssted for hovedstadens befolkning.
Det har til alle tider været anset for et af verdens største arkitektoniske bygningsværker og et af de mest storslåede idtryk for oldtidens tekniske ydeevne. Materialet er mest kvadere af travertin, indvendig med nogen tuf og teglsten. Hele bygningen er af oval Form med lodret ydervæg, længdeaksen cirka 188 meter, tværaksen 156 meter, med en samlet omkreds af 524 meter, en højde af 48,5 meter.
Adgangen var forneden gennem 80 porte, hvoraf 4 var særlig monumentale, de 2 for enderne af længdeaksen, førende til arenaen, og 2 for tværaksen, forbeholdte kejseren, der havde sin særlige plads, pulvinar, nær arenaen midt for langsiden. Nederste del af tilskuerpladsen (podium) var i øvrigt forbeholdt senatorer, embedsmænd og vestalinder (navne på indehavere af en del pladser kendes fra 5.-6. århundrede); opefter sad den øvrige folkemængde efter rang og stand, de fattige øverst. Sejl kunde udspændes for regn og sol. Podium var hævet ret højt over arenaen og desuden ved gitre med mere beskyttet mod de i denne optrædende vilde dyr.
Arenaen, elliptisk, cirka 86 x 54 meter, havde store underbygninger, hvoraf nogle var støttemure, andre indeholdt elevatorer til at føre burene med de vilde dyr op, atter andre henhørte til de mangfoldige arrangementer, som vides at have kunnet iværksættes.
Colusseum var bestemt for gladiator- og dyrekampe. Kejser Commodus skal personlig være optrådt og på en dag have nedlagt 100 bjørne; i øvrigt høres sjældnere om, at andre end slaver og dømte forbrydere måtte optræde; 248 fejrede Kejser Philippus Arabs Roms 1.000 års fest i Colosseum; 405 afskaffedes gladiatorkampene som stridende mod tidens kristne følelse. Tidligere havde Colosseum lidt ved lyn og brand; 442 led det ved jordskælv, restaureret cirka 445. Først i 8. århundrede synes bygningen at være betegnet med det nu brugte navn. Mellem 8. og 14. århundrede led Colosseum det meste af den overlast, hvoraf det nu er præget, delvis atter ved naturbegivenheder.
Store mængder materiale blev anvendt til bygningsbrug andetsteds; til tider var dele indrettede til fæstning for romerske stormænd. Endnu i XV-XVII århundrede blev materiale anvendt af paver og kardinaler, væsentlig dog løse dele, blandt andet til Palazzo Venezia og Farnese, Cancelleria og Ripettahavnen. Først Pave Benedict XIV standsede ødelæggelsen ved i erindring om det på arenaen udgydte martyrblod kristeligt at fredlyse Colosseum. (Passio Christi), cirka 1750.
Senere er der på forskelig måde draget omsorg for bevarelsen af den kolossale og trods ødelæggelsen imponerende ruin. Stræbepiller opførtes og lignende, blandt andet ved Ganina. Arenaens underbygninger fremdroges 1871. Af den plastiske udsmykning er kun lidet bevaret, mere af de kolossale trappe- og korridoranlæg, hvori det hedder, at i nødstilfælde samtlige tilskuere kunne rummes.

Danske encyklopædi.

Игры ⚽ Поможем сделать НИР

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”